Forlænget Spilletid Betting: Sådan Kan Du Udnytte Det

Op til VM i Qatar bedyrede FIFA, at man ville indføre en markant ændring i forhold til spilletiden. Man ville nemlig øge den effektive spilletid og blive bedre til at lægge den faktiske tid til, når en spilsituation tog længere tid, end den burde. Det betyder, at vi nu ser mange kampe med 10 minutters tillægstid. Vi gennemgår, hvordan du kan udnytte din forlænget spilletid betting med den nye viden.

forlænget spilletid betting
Optimér din forlænget spilletid betting.

Hvorfor skal vi have mere ekstra tid?

Det har længe været et problem i moderne fodbold, at den effektive spilletid er for lav. Tidsudtræk ved standardsituationer, skænderier mellem dommere og spillere, VAR-situationer og alment shithousery af hold, der forsøger at forsvare et resultat til slutfløjtet har gjort, at mange kampe i dag består af omkring en halv times fodboldkamp, hvor der ikke spilles fodbold.

Det ønsker forbundene at gøre op med. Derfor prøver de nu som forsøg at være mere nøjeregnende med at lægge den faktiske spildtid til, så vi får mere fodbold i en fodboldkamp.

Mediet FiveThirtyEight har lavet en gennemgang af VM 2018. Her blev der i alt lagt 6 minutter og 59 sekunder til i en gennemsnitlig fodboldkamp. Og det er vel og mærke begge halvlege.

Mediet kunne også påvise, at den faktiske tillægstid skulle have været 13 minutter og 10 sekunder pr. kamp i snit. Det er altså det, man nu vil råde bod på. Og det lader det til, at man har fået. I de første to runder af VM i Qatar blev der i snit lagt 12,01 minutter til hver kamp. Her er et udpluk af kampe fra første runde:

  • Qatar-Ecuador (0-2) +10.18 minutter
  • England-Iran (6-2) +27.04 minutter
  • Senegal-Holland (0-2) +12.40 minutter
  • USA-Wales (1-1) +14.29 minutter
  • Argentina-Saudi Arabien (1-2) +20.12 minutter

Er forlænget-forlænget spilletid kommet for at blive?

Mange har diskuteret, om den ekstra forlængede spilletid er kommet for at blive? Det er faktisk svært at sige med sikkerhed.

Umiddelbart har det virket som en succes med ekstra forlænget spilletid under VM, og fansene synes at have taget godt imod det. Det samme har Spaniens træner, Luis Enrique. Og en god modtagelse er ofte nødvendigt for at indføre en ændring. Med det sagt har de første meldinger fra en par af fodboldforbundene ikke lagt op til, at vi snarligt får det at se.

Der er i skrivende stund ikke planer om, at ændringen skal gøres obligatorisk at indføre i de nationale ligaer. Derfor er det op til forbundene selv, om de vil give forsøget et skud.

Og meldingerne fra Premier League tolkes i en retning af, at man mener, man har en okay ordning lige nu. Her lægger man ikke lige så lang tid til, men man er opmærksom på tidsudtræk og opfordrer spillere til at sætte spillet hurtigt i gang.

Det er altså endnu ikke til at sige, om det kan blive udbredt og en permanent løsning, men muligheden eksisterer i hvert fald.

Markeder hvor du kan gøre brug af forlænget spilletid betting

Når der i gennemsnit lægges lidt over 12 minutter til en kamp, skaber det selvfølgelig en række forandringer i kampens dynamik. Det svarer trods alt til mere end 13% af den tid, en fodboldkampe oprindeligt er rammesat til at vare.

Her skal vi selvfølgelig huske, at der også var forlænget spilletid inden. Under VM 2022 har den dog været 5 minutter længere end ved det foregående VM. Så vi ender stadig med over 5% længere kampe i 2022 sammenlignet med VM 2018.

Lad os kigge på nogle områder, hvor du kan overveje din forlænget spilletid betting.

Mål scoret

Et oplagt sted at starte er antal mål scoret. Det skyldes først og fremmest selvfølgelig, at mere tid = mere tid til at score mål. Men en anden faktor spiller også ind, nemlig spillernes fitness.

Fuldtidsprofessionelle fodboldspillere er vant til at spille en kamp, der varer 90 minutter + omkring 5-6 minutter. Når det pludselig lægges 5% ekstra spilletid til, vil det alt andet lige kunne mærkes på dem. Deres krop har nemlig vænnet sig til et bestemt tidsrum med hård fysisk aktivitet.

Det er svært at forestille sig, at det ikke vil kræve tilvænning for kroppen, at de skal præstere i længere tid. Det samme gælder for den sags skyld koncentrationen, altså det mentale, hvor de nu også skal performe i længere tid.

Derfor kan man sagtens forestille sig, at der vil blive scoret flere mål, ikke kun pga. længere kampe men også, fordi spillerne begår flere fejl, ikke kan tage de sidste returløb etc.

Hjørnespark, advarsler etc.

Samme logik gør sig gældende, når det kommer til antal hjørnespark, advarsler etc. Især advarsler kunne man forestille sig vil stige en del, fordi spillerne ikke er lige så hurtige og skarpe som i begyndelsen af opgøret og derfor begår dumme fejl.

Mål scoret i slutningen af kampen

Det er selvfølgelig også oplagt at spille på flere mål scoret i slutningen af kampene. Igen, ikke blot fordi, der nu er flere minutter at gøre godt med, men også fordi chancen for, at spillerne begår fejl er større, når de er udmattede hen mod kampens slutning.

Tillægstid

Og så er der selvfølgelig et oplagt specialmarked, nemlig hvor meget tid, der lægges til en kamp.

Det havde flere snu spillere luret inden VM i Qatar, og der har været flere kuponer med svimlende odds, der gik hjem. Spillerne havde været hurtige ved havelågen og spillet på, at der ville blive lagt mere end 5 minutter til i stort set alle kampe. Så var det bare med at smække en masse kampe på kuponen og vupti, så var der sikret odds på flere tusinde gange pengene igen.

Det skal du være obs på med forlænget spilletid betting

Inden, du kaster dig hovedkulds ud i forlænget spilletid betting til højre og venstre, skal du huske en ting. Nemlig, at bookmakerne selvfølgelig er klar over fænomenet og har justeret deres odds herefter.

Kun de få, der var vildt hurtigt ude efter offentliggørelsen af nyheden, kunne således nå at slå mønt på deres forlænget spilletid betting i stor stil.

Det betyder dog ikke, at løbet er kørt for at udnytte forlænget spilletid betting. Du skal bare arbejde lidt hårdere for føden. Det kan være ved at undersøge de forskellige holds spillestil.

Hold, der løber mere, presser mere, oplever mange skader etc. kan stadig risikere at blive ramt hårdere af regelændringen og vil måske være mere tilbøjelige til at slippe sene mål ind, smide føringer etc. i kampens slutning.

Hvis du holder øje, er der gode muligheder for at justere din forlænget spilletid betting og drage fordel af ændringerne.

Sådan bedømmer dommeren tillægstiden

Til slut en lille nyttig tabel om forlænget spilletid. Her kan du se, hvor lang tid der i udgangspunktet er sat af til en række standardsituationer i en fodboldkamp.

Alt udover det, der fremgår af tabellen, bør altså tælles med i den forlængede spilletid.

BegivenhedAntal sekunder
Frispark60
Straffespark60
Diskussion med dommeren45
Hjørnespark45
Målspark30
Advarsel30
Skænderier/sammenstød30
Indkast30

Det var det, vi havde om forlænget spilletid betting i denne omgang. Vi håber, du er blevet klogere og kan bruge din nye viden. God vind!

18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening