Betvalue

Betvalue. Smag lige på ordet. Det smager næsten lige så tørt som en småkage i et forsamlingshus. Men faktisk er udregning af chancevurdering nødvendigt, når det gælder om at skabe profit. Og at slå din bookmaker er der intet tørt over. Læs med og find ud af, hvordan du lærer at mestre betvalue.

hvad er betvalue

Hvad er betvalue?

Som navnet antyder handler betvalue om at finde frem til, om et væddemål kan betale sig. Mange begår den grundlæggende fejl at tænke i favoritter og underdogs uden at holde det op mod den pris – oddset – de bliver tilbudt.

Det som BETVALUE helt simpelt handler om er relationen mellem det odds du får og den chance som væddemålet har for at gå hjem rent statistisk. Det er nemt at “oversætte” et odds til en given procent chance ved for eksempel at bruge denne beregner.

Når du indsætter bookmakernes odds øverst i denne beregner kan du se, hvad den beregnede chance for at vinde “oversættes” til i procent. Lad os sige som eksempel at du better på Arsenal – Tottenham og at kampen skal gå over 2.5 mål til odds 2.0. Odds 2.0 svarer til en procentvis chance til at vinde dette bet på 50%.

Men vi finder at Arsenal og Tottenham begge har spillet 60% af deres kampe i sæsonen over 2.5 mål og vi putter nu 60% ind i vores beregner og får de tilsvarende odds 1.67. Da vi kan få odds 2.0 på væddemålet har vi betvalue.  Du kan finde over 2.5 mål procenter på soccerstats.com.

Hvad er betvalue ikke?

Manchester City spiller hjemme mod Bournemouth i Premier League. Du tænker, forståeligt nok, at det er meget svært at forestille sig et scenarie, hvor hjemmeholdet ikke forlader banen som vinder efter 2 x 45 minutter plus tillægstid. Og Manchester City vil da også vinde den kamp i langt de fleste tilfælde.

Men lad os sige, at de vinder 8 kampe og spiller 2 uafgjort, og du har spillet 100 kroner til odds 1,20 i de 10 kampe. 8 gange har du vundet 20 kroner, i alt 160 kroner. Men to gange har du tabt væddemålet, det vil sige 200 kroner. Samlet set har du altså tabt 40 kroner, og det skyldes, at du ikke har fået en god nok pris i forhold til City’s favoritværdighed. Der er ikke betvalue.

Chancevurdering i odds er ikke en nem kunst, men som første skridt skal du undlade kun at tænke i holdenes styrkeforhold og altid indregne prisen, du tilbydes for væddemålet. Husk, at du er oppe imod et kuld af statistikere, eksperter og analytikere, der netop har til opgave at finde balancen mellem odds og chancevurdering. De er ikke nemme at slå, men ved at følge vores guide øger du dine chancer for at få betvalue markant.

I næste afsnit skal du stifte bekendtskab med online redskabet en odds-beregner til 1X2 markedet.

Skematisk oversigt over value

Nedenfor kan du se, hvornår du har betvalue, når du sammenholder den statistiske chance med de odds du kan få hos din bookmaker.  Vi viser dig nedenfor, hvordan du udregner betvalue for 1×2 markedet.

Når du skal udregne din statistiske chance er det bedst, at du kigger på holdenes kampe når de spiller henholdsvis ude og hjemme. Hold performer vældigt forskelligt når de spiller foran deres eget publikum og på fremmed græs. Udover dette kan og skal du helst kigge på form og H2H statistikker. Disse tal skal ikke medregnes, men bruges til at skabe din personlige  chancevurdering. Måske synes du, at procenterne skal skubbes lidt op eller ned når du har set form kurven.

Eksempel: Rennes – Marseille

Jeg starter med helt simpelt at kigge på hvor mange kampe Rennes har vundet, spille uafgjort og tabt på hjemmebane og kigger på de samme tal for Marseille på udebane. Der er spillet 25 kampe i alt.

Jeg gør følgende:

  1. Regner ud hvor mange kampe Rennes har spillet hjemme og lægger dem sammen med det antal kampe Marseille har spillet på udebane. Der er spillet 25 kampe i alt.
  2. Jeg regner nu ud, hvor mange kampe Marseille har tabt ude og lægger dem sammen med Rennes’ sejre på hjemmebane, hvilket er 13 kampe. Jeg dividerer 13 med antal kampe spillet (25) hvilket er 52.0%. Jeg gør dette for alle de tre mulige udfald af kampen.
  3. Jeg finder oddsene for 1×2. Hvad jeg ønsker at gøre er, at konvertere procenterne til odds for at sammenligne de odds jeg får med dem bookmakerne tilbyder mig. Jeg starter med at konverter de 52% chance for en Rennes sejr til odds. Dette gør jeg ved at sige 100 divideret med 52 (%) = 3.12. I forhold til det regnstykke vi selv har lavet skal Marseille have odds 3.12 men vi får kun odds 3.0 hos vores bookmaker, så at vædde på Rennes har faktisk negativ value. Jeg finder det samme for de andre udfald også.
Hold1x2
Rennes hjemme633
Marseille ude715
Kampe ialt1348
Procentvis chance52.0%16.0%32.0%
Chance konverteret til odds1.926.253.13
Bookmaker odds2.873.32.5

Som du kan se er der enorm value i at spille på Rennes til at vinde kampen. Vi finder valuen ved at sige odds (2.87) x sandsynlighed 0.52 (%) = 49.2%. Du får altså næsten det dobbelte af, hvad du skulle have hafft i odds hvis du spiller på Rennes til at vinde.

Hvad vi skal huske at indregne hér er også alle de andre forhold som H2H statistikker, form, midtuge kamp, skadede spillere osv.

Teoretisk tilbagebetaling

Lad os sige, Brøndby møder FC København på hjemmebane. Oddsene ser således ud: 

  • En hjemmesejr giver odds 2,50
  • uafgjort 3,45
  • udesejr giver odds 3,00

Den teoretiske tilbagebetaling er i dette tilfælde på 97,73 %. Det betyder, at hvis du spiller en krone på hvert resultat 100 gange, så vil du teoretisk set tabe 2,27 kroner.

Normalt skal man ikke indgå et væddemål med negativ forventning. Det vil eksempelvis være dumt at spille plat eller krone med en, der får en krone for hvert korrekt gæt, mens du kun får 99 øre. Men når det gælder betting, tilbyder bookmakerne selvfølgelig ikke væddemål, hvor din teoretiske tilbagebetaling er positiv.

Derfor gælder det om at finde væddemål, hvor den teoretiske tilbagebetaling er så tæt på 100 % som muligt og dermed giver dig maksimal betvalue. Og så finde grunde til, at bookmakeren måske har værdisat væddemålet forkert. Her kommer næste trin ind: benarbejdet i form af beregning af betvalue. Det vil sige en udregning af din chancevurdering holdt op imod det odds, du bliver tilbudt.

Hvordan regner man odds ud?

Når du har tjekket tilbagebetalingen på væddemålet på en odds-beregner og valgt den bookmaker, der giver den bedste tilbagebetaling, er det tid til at analysere kampen. Her er der en række faktorer, du skal inddrage.

Holdenes styrke

Det er formentlig det første, man tænker på, når man skal forholde sig til et væddemål. Møder nummer 1 i rækken nummer 2 eller nummer sjok?

Indbyrdes styrkeforhold

Tabeller fortæller meget, men aldrig det hele, og meget andet end blot spillernes kvalitet spiller ind. Måske er holdene lokalrivaler eller har en martret historik. I Spanien smider Barcelona ofte point til rivalerne fra Real Sociedad til trods for, at der er stor styrkeforskel på trupperne.

Nogle hold overlever på at hjemmebanen er et fort, men smider mange point, når de forlader fortet. I England er der eksempelvis ikke mange hold, der bryder sig om at møde Stoke ude, selvom holdet sjældent kravler højt op i tabellen.

Aktuel form

Det er selvfølgelig relevant at kigge på, om et hold vakler i tovene og har klaret sig dårligt på det seneste. Mindst lige så vigtigt er det at kigge på skader og karantæner i din udregning af chancevurdering. Her kan du finde oversigter på sider som physioroom.

Der kan også være andre grunde til, at det ene hold er mere eller mindre investeret i kampen. Måske er der en vigtig midtugekamp få dage senere? Måske skal hjemmeholdet trods dårlig form og et væld af skader bruge en sejr for at overleve i ligaen. Det kan have stor indflydelse på motivationen.

Alt det andet

Top profilerede fodboldspillere er, når alt kommer til alt, mennesker. Selvcentrerede, ude af trit med resten af verden, narcissistiske. Men trods alt mennesker. Måske er holdet på papiret verdens bedste, men der er gentagne forlydender om, at spillerne hader hinanden. De mulige følger af et hold i mental ubalance skal man bestemt ikke undervurdere.

Bare se på Frankrigs implosion ved VM 2010. Her gjorde spillerne oprør mod træner Domenech, et par spillere blev smidt hjem, og Frankrig endte med ét point i en gruppe sammen med Uruguay, Mexico og Sydafrika. Det er selvfølgelig et grelt tilfælde, men skærmydsler mellem holdkammerater sker jævnligt. Og ynder du at spille på lokalfodbold, er chancerne for at fange den slags, som bookmakeren ikke er klar over, desto større.

Sæt tal på

“Men hvordan regner man odds ud?”, spørger du måske. Når du har dannet dig et overblik over alle relevante oplysninger, er det tid til at sætte tal på og beregne værdi af odds. Vi skal til at forene analyse med matematik og lave en udregning af chancevurdering. Det handler om at finde betvalue.

Lad os tage et tænkt eksempel og sige, du overvejer at spille på Real Madrid, når de hjemme tager imod Barcelona, som de i vores verden har fire point op til. De to holds 10 seneste indbyrdes kampe er endt med 5 Real Madrid-sejre, 1 uafgjort og 4 Barcelona-sejre.

Tager vi udgangspunkt i det, er de to holds chancevurdering i odds 50, 10 og 40 i Real Madrids favør. Det er selvfølgelig en alt for forsimplet måde at anskue det på, men det giver dig et tal at arbejde videre ud fra. 50 % chance for at Real Madrid vinder. Nu skal vi have tilføjet de resterende, relevante omstændigheder for at lave en så nøjagtig chancevurdering i odds som muligt. Her er der tale om vurderinger, som du selv skal træffe.

Vi kigger nu på ude- og hjemmebaneform, som afslører noget ret så kuriøst. Ud af de 5 seneste hjemmekampe mod Barcelona har Real Madrid blot vundet 2, mens du har tabt 3. Så begge hold har aktuelt bedre tag på hinanden på udebane end på hjemmebane. Rent matematisk har Real Madrid hjemme altså 40 procent chance for at vinde og 60 procent for at tabe. Så med det for øje trækker vi nogle procenter fra Real Madrids favoritværdighed, som vi nu sætter til 47.

Betvalue og chancevurdering
Labeled for reuse on google. Spil ansvarligt. Regler og vilkår gælder +18 år.

Vi går videre og kigger på holdenes seneste form. Real Madrids normale fort Santiago Bernabeu har været alt andet end uindtageligt, og i hver tredje hjemmekamp smider de point. Derudover har de ikke vundet i de sidste to kampe. Kongeklubben vakler altså lidt, og det påvirker vores udregning af chancevurdering. Vi sænker deres procenter yderligere. 45.

Hvad med skader og karantæner? Hos hjemmeholdet har Sergio Ramos banket en modspiller fra Sevilla med en golfkølle i runden forinden og sidder derfor ude med karantæne. Hos udeholdet er Lionel Messi faldet i en halvanden meter dyb brønd og kan ikke komme op, så han er heller ikke med. Svære afsavn for begge hold, men eftersom Messi historisk set har gjort mere skade på Real Madrid end MeToo-kampagnen har gjort på Harvey Weinsteins ry, må det tælle til Real Madrids fordel. Det er tre procent værd, vurderer vi, og hovedstadsklubben lander på 48 procent.

Beregning af betvalue

Så er det tid til at sammenholde med oddset. Det handler altså om at holde den chancevurdering, du har foretaget, op mod det odds, du bliver tilbudt af bookmakeren. Det er sådan, du finder ud af, om væddemålet kan betale sig at tage.

Vi besøger Unibet og ser, at de vil give os odds 2,25 på en hjemmesejr. Så vi finder lommeregneren frem, og taster 48 x 2,25 = 108 %. Holder vores beregninger stik, står vi altså til otte procent i profit på væddemålet, og det er en meget høj betvalue. Havde tallet været under 100 procent, havde vi selvfølgelig afstået fra at spille, men ud fra beregningerne sætter vi selvsikkert en plovmand på Los Blancos.

Der kan være mange andre faktorer, der spiller ind, og vi anbefaler dig altid at læse med på bettingfora, når du skal foretage en chancevurdering i odds. Men forhåbentlig er du nu blevet klædt på til selv at blive bedre til at foretage en korrekt chancevurdering i odds.

Vi håber du er blevet klogere på betvalue. Hvis du har lyst til at spille med betvalue kan du læse om bet365 bonuskode og se om denne bookmaker er noget for dig.

18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening