I år er der lagt op til den helt store håndboldfest på vores egne længde- og breddegrader. VM håndbold for kvinder 2023 bliver nemlig afviklet i Danmark, Norge og Sverige. Vi kigger på de forskellige favoritter og grupper til VM og ser selvfølgeligt på Danmarks chancer for at vinde turneringen.
Danmark ved håndbold VM 2023
32 nationer deltager i VM håndbold 2023 for kvinder, som afvikles fra d. 30. november til den 17. december.
Som værtsland er Danmark sikret deltagelse ved det kommende VM for kvinder. Det plejer nu også at være en formsag for de danske håndboldkvinder at kvalificere sig. Kun en enkelt gang har vi ikke været med siden 1990.
Men med værtskabet er den lille tvivl altså helt fjernet. Så langt så godt.
Håndbold VM grupperne
Grupperne ved håndbold VM 2023 for kvinder er endnu ikke fastlagt, da vi endnu ikke ved, hvem der løber med de 32 billetter.
Vi har følgende hold, som i skrivende stund er på plads:
Danmark (værtsland)
Norge (værtsland og forsvarende mester)
Sverige (værtsland)
Frankrig (forsvarende finalister)
Angola (kvalificeret via de afrikanske mesterskaber)
Cameroun (kvalificeret via de afrikanske mesterskaber)
Congo (kvalificeret via de afrikanske mesterskaber)
Senegal (kvalificeret via de afrikanske mesterskaber)
Med 32 hold får vi altså 8 grupper ved håndbold VM kvinder 2023, ligesom ved det seneste VM. Vi fylder altså grupperne ud løbende.
Gruppe A
Gruppe A |
---|
Gruppe B
Gruppe B |
---|
Gruppe C
Gruppe C |
---|
Gruppe D
Gruppe D |
---|
Gruppe E
Gruppe E |
---|
Gruppe F
Gruppe F |
---|
Gruppe G
Gruppe G |
---|
Gruppe H
Gruppe H |
---|
Håndbold VM Program og Stilling
Med udvidelsen til 32 hold har man ved VM i håndbold indført mellemrunden, som vi også kender fra EM-slutrunder. Det betyder, at de tre bedste hold fra hver gruppe kvalificerer sig til mellemrunden, som består af fire grupper á 6 hold.
Danmark skal altså jokke gevaldigt i spinaten og slutte sidst i gruppen for ikke at gå videre til mellemrunden. Det er dog langt fra ligegyldigt, om man kvalificerer sig som nummer 1, 2 eller 3 og hvor mange point, man får skrabet sammen i gruppen. Alt efter, hvor godt man gør det, får man nemlig 0, 2 eller 4 point med til mellemrunden.
Og i mellemrunden spidser det til. Her er der nemlig kun to hold ud af de seks i hver gruppe, der går videre. Herefter står den på kvartfinaler, semifinaler, finalen og placeringskampe.
Når håndbold VM programmet 2023 for kvinder ligger klart, serverer vi det selvfølgelig for dig her.
Seneste års Håndbold VM resultater
Rusland er den suverænt mest vindende nation til Håndbold VM for kvinder. Hvis man tæller Sovjet-tiden med, er de oppe på syv verdensmesterskaber – fire uden Sovjet-tiden. De fire har Norge udlignet, så tæller vi kun Rusland og ikke Sovjetunionen med, er der altså dødt løb, Rusland vandt tre gange i træk fra 2005-2009. Siden da har de norske kvinder vundet hele tre gange, mens Brasilien, Frankrig og Holland alle har vundet en enkelt gang.
Danmark har også en enkelt VM medalje for kvinder. Den skal vi dog helt tilbage til 1997 for at finde. Vi er dog forsvarende bronzevindere, så vi er da ikke helt efter vores naboer fra nord.
Håndbold VM 2015 |
---|
1. Norge |
2. Holland |
3. Rumænien |
Håndbold VM 2017 |
1. Frankrig |
2. Norge |
3. Holland |
Håndbold VM 2019 |
1. Holland |
2. Spanien |
3. Rusland |
Håndbold VM 2021 |
1. Norge |
2. Frankrig |
3. Danmark |
– Til toppen –
Læs også om: