Kommercielt indhold | 18+ | Regler og vilkår gælder

EM vinder 2020

I denne artikel analyserer vi de bedste bud en EM vinder 2020. Vi vurderer fodbold EM odds, de stærkeste kandidater og kommer med vores forsigtige bud på, hvem vinder EM 2020.

Henri Delaunay-trofæet. Foto: Paul Murphy, UEFA.com.

 

Tidligere EM vindere

Det er altid en god idé at starte med at dykke ned i historien. Så lad os begynde med en oversigt over tidligere EM-vindere, og hvad vi kan udlede af den.

EMVinderSølvmedaljer
1960SovjetunionenJugoslavien
1964SpanienSovjetunionen
1968ItalienJugoslavien
1972VesttysklandSovjetunionen
1976TjekkoslovakietVesttyskland
1980VesttysklandBelgien
1984FrankrigSpanien
1988HollandSovjetunionen
1992DanmarkTyskland
1996TysklandTjekkiet
2000FrankrigItalien
2004GrækenlandPortugal
2008SpanienTyskland
2012SpanienItalien
2016PortugalFrankrig
2020    –      –

Der har altså været hele 10 forskellige EM-vindere de 15 gange, turneringen er blevet afholdt. Det afviger meget fra VM, hvor 21 slutrunder blot har kastet 8 forskellige vindere af sig. Og hvem har så vundet fleste gange? Her er det et parløb mellem Tyskland og Spanien.

Lande fordelt efter antal titler

RangeringLandGuldmedaljerSølvmedaljerBronzemedaljer
1Tyskland332
2Spanien31
3Frankrig21
4Sovjetunionen13
5Italien121
6Portugal113
7Holland14
8Tjekkiet12
9Danmark11
10Grækenland1
11Jugoslavien2
12Belgien11
Tjekkiet11
14England2
15Ungarn
Sverige
Rusland
Wales
Tyrkiet
1

Kun tre hold har vundet EM mere end én gang, og her har Tyskland altså deltaget i 6 ud af 15 finaler. Selvom halvdelen er blevet tabt, er det en imponerende statistik. Sovjetunionen har den tvivlsomme ære af at have tabt lige så mange finaler som tyskerne, mens Holland hele fire gange er gledet i svinget i semifinalen og dermed har dén lidet flatterende rekord.

De største (fodbold)lande, der endnu ikke har prøvet at vinde EM, må siges at være England og Belgien. Belgierne var tættest på med finalen i 1980, mens Englands semifinale-nederlag hjemme mod Tyskland i 1996 er det bedste resultat sammen med tredjepladsen i 1968. Her er i øvrigt en anden afvigelse fra VM, der er værd at bemærke.

6 gange er et VM blevet vundet af landet, der var vært. Det er kun sket tre gange ved EM, nemlig Spanien i 1964, Italien i 1968 og senest Frankrig i 1984.

Iker Casillas
Iker Casillas løfter Spaniens EM trofæ i 2012, der udlignede Tysklands antal EM-guld. Foto: Станислав Ведмидь under CC -SA 3.0

Hvem vinder EM 2020?

Skulle vi gå rent statistisk til værks, ville det bedste bud på en finale være Tyskland og Spanien, som har deltaget i 10 ud af 15 finaler (en enkelt gang, i 2008, var imod hinanden).

Men fodbold er som bekendt mere end statistik, og begge lande har skrantet lidt i de senere år. Spanien røg således ud i ottendedelsfinalen både ved EM 2016 og VM 2018, mens Tyskland chokerede ved at slutte sidst i sin gruppe ved VM 2018 på trods af, at de var en af de helt store favoritter.

Ingen af de to kan dog udelukkes, selvom kvalifikationen vil gøre os meget klogere på deres formåen.

Vi har samlet en top 5 over de største favoritter hos bookmakerne pt. og senere tager vi et kig på odds på vinder af EM 2020.

Frankrig

Som verdensmestre er Frankrig selvfølgelig storfavoritter til at revanchere det skuffende finalenederlag til Portugal på hjemmebane ved EM 2016 og kunne kalde sig EM 2020 vinder. Franskmændene kan stille med stjerner på alle pladser, og de fleste bærende spillere har desuden masser af fodboldår tilbage i sig.

Med navne som Lloris på målmandsposten, Umtiti og Varane i forsvaret, Pogba og Kanté på den centrale midt og esser som Griezmann og Mbappé i angrebet kan franskmændene levere en stjerneparade, hvis lige sjældent er set.

Læg dertil, at de i Didier Deschamps har en gennemrutineret træner, der til EM 2020 vil have siddet i trænersædet for Frankrig i 8 år, mere end langt de fleste andre landstrænere kan prale af, og du har en bundsolid kerne. Frankrigs største potentielle sten i tandhjulet kan meget vel vise sig at være hovmod.

England

Da Gareth Southgates tropper nåede VM-semfinalen i 2018, markerede det enden på to årtiers ørkenvandring for the Three Lions, hvor den ene skuffelse erstattede den anden. Inden da havde England sidst kvalificeret sig en semifinale i en stor slutrunde i 1996, hvor de røg ud efter straffespark mod Tyskland. Dengang blev det sidste spark brændt af … Gareth Southgate.

Nu ser tingene noget lysere ud for England, hvis offensiv endelig lader til at have fået lidt momentvise strejf af flow over sig, hvilket har været et særsyn under tidligere trænere som Sven Göran Eriksson og Fabio Capello, der mest excellerede i forkrampet fodbold. Spiller for spiller kan det argumenteres, at England anno 2020 bestemt ikke ser stærkere ud end 2004-udgaven, der talte navne som Sol Campbell, John Terry, Ashley Cole, Frank Lampard, David Beckham, Paul Scholes og Wayne Rooney.

Men den unge offensiv med spillere som Dele Alli, Raheem Sterling, Jadon Sancho og skarpretteren Harry Kane har af flere omgange vist meget mere bid end de to foregående årtiers mange forskellige konstellationer. Truppen er noget tyndere end mange af de andre på vores top 5, og få skader kan vælte korthuset. Men i skrivende stund er England altså blandt favoritterne.

Harry Kane
Tungen lige i munden, ‘Arry. Kane ved VM 2018, hvor det blev til en fjerdeplads. Er han og England et bud på en EM vinder 2020? Kilde – Антон Зайцев under CC BY-SA 3.0

Belgien

Ligesom England fik Belgien en længe tiltrængt vækkelse ved VM 2018. Inden da havde de i årevis skullet høre på, at “NU måtte det være!” for det lille land med de mange stjerner. Men gang på gang endte det i skuffelse.

Ikke ved VM 2018, hvor Lukaku, Hazard og resten af stjerneparaden blandt andet ekspederede Brasilien ud, inden de måtte stække våben mod Frankrig.

Belgien har mange spændende unge navne på papiret. Men de har også en del bærende spillere, for hvem EM 2020 kan være sidste chance såsom Kompany, Alderweireld, Vertonghen og Dries Mertens.

Spanien

Det var noget af et chok, der ventede Spanien, da Rusland sparkede dem ud efter straffe i ottendedelsfinalen. Det kan dog næppe tilskrives spillerne alene, men skyldes i høj grad også kaosset med Lopetegui, der som bekendt blev fyret få dage før VM begyndte. Nu er det så Luis Enrique, der har taget tøjlerne, og han har en opgave foran sig på et spansk hold, der står overfor flere afgørende udskiftninger.

Væk er allerede de to midtbane koryfæer Iniesta og Xavi og deres tidligere holdkammerat Gerard Pique. Snart følger 33-årige Ramos og lidt længere ude i fremtiden også spillere som Busquets og Jordi Alba.

Allerede nu lader det største problem for Enrique dog til at være at finde en angriber, der konsekvent kan fremvise mål i støvlerne. Det skal løses, hvis Spanien skal ende med at kalde sig vinder af EM 2020.

Tyskland

Joachim Löw overlevede ydmygelsen ved VM 2018. Men det gjorde spillere som Mats Hummels, Thomas Müller og Jerome Boateng ikke. Der er dømt selvransagelse og udrensning hos tyskerne, der er i gang med et større generationsskifte og som i skrivende stund kun har én spiller over 30 i truppen, nemlig 33-årige Manuel Neuer på mål.

Der er heldigvis for tyskerne nok talent at tage af med unge Kai Havertz som det seneste stjerneskud, der er i færd med at folde sig ud. Ligesom Spanien mangler Tyskland dog umiddelbart den åbenlyse målscorer. 23-årige Timo Werner ligner lige nu bedste bud på en skarpretter, men han har endnu til gode at runde 20 scoringer på en sæson på klubplan.

Fodbold EM odds

EM i fodbold er en af de begivenheder, der får hele befolkninger op af stolen og som kan skabe massehysteri. På den gode måde, forstås.

Og det gælder heldigvis ikke kun tilskuerne, for bookmakerne er som regel også gode til at fejre anledningen med stærke fodbold EM odds og ekstra bonusser og gode tilbud. Derfor kan den årvågne bette score godt på fodbold EM odds, hvis man vel og mærke kigger sig godt for.

Vi anbefaler som altid, at du har konto ved mere end én bookmaker. På den måde kan du sikre dig de bedste fodbold EM odds og kampagnetilbud. Odds på vinder af EM 2020 ændrer sig hele tiden, så hold altid godt øje med markedet.

EM vinder 2020 odds

Der er for længe til EM 2020 til, at det giver mening at sidde og regne på EM fodbold odds og EM vinder odds. Men de forskellige EM vinder odds kan fortælle os noget om det generelle leje for EM vinder odds.

Lige nu ligger de fem favoritter mellem 4,50 og 8,00 i EM vinder odds. Det betyder, at favoritterne vurderes til at have mellem 22 og 12,5% chance for at hjemtage trofæet.

Det giver selvsagt ingen mening at spille på, hvem vinder EM 2020 endnu. Endnu er ingen deltagere fundet, og det er for tidligt at vurdere skader, form, karantæner etc i forhold til odds på vinder af EM 2020. Det giver dog stadig god mening løbende at holde øje med de forskellige fodbold EM odds, da det giver dig vigtig indsigt i, hvordan bookmakerne bedømmer de forskellige bud på en EM vinder 2020.

Og når vi kommer tættere på, står vi selvfølgelig klar med en gennemgang af odds på vinder af EM 2020.

Er du sulten efter mere EM læsning? Læs vores artikel, hvor vi gennemgår det komplette EM turneringsformat.